Naturpark Randers Fjord får anerkendelse

Fredag 25. april 2014 kl: 10:07

Naturpark Randers Fjord får anerkendelse
Friluftsrådet har netop tildelt Naturpark Randers Fjord status som pilotpark under mærkningsordningen for Danske Naturparker.

Det betyder, at Friluftsrådet har anerkendt Randers Fjords særlige kvaliteter som naturområde og kan se potentialer i at arbejde med bedre adgang til og mere formidling om stedet.

For de to kommuner, Randers og Norddjurs, er det en mulighed for at styrke perspektiverne i turismen som erhverv og sikre gode rammer for arbejdspladser i områder.

Oplevelser i vente
Norddjurs Kommune, Destination Djursland, VisitRanders og Randers Kommune er partnere i projektet sammen med LAG Randers og LAG Djursland. Målet er at skabe en naturpark, der strækker sig fra Randers by og ud til mundingen af Randers Fjord i Kattegat.

Pilotparken inddrager landområder på begge sider af fjorden. I alt drejer det sig om cirka 200 kvadratkilometer. Området vil byde på for eksempel vandreture, rekreative ophold i en særegen natur rig på mange fuglearter, specielle planter og store rørskove. Her vil være både kulturlandskab helt tilbage fra istiden til gravhøje og bakker, flade engområder - og fine fiskemuligheder i fjordens klare vand. Samtidig rummer naturparken også udvikling af nye erhvervsmuligheder.

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Naturpark Randers Fjord har et stort potentiale, og det arbejder vi på tværs af partnerne ihærdigt på at komme videre med,” siger Daniel Madié, formand for erhvervs- og landdistriktsudvalget i Randers Kommune.

Nordea-fonden støtter udviklingen af Naturpark Randers Fjord med 6,3 mio. kroner.

Projektet har netop nedsat et Naturparkråd og lagt en plan for det videre arbejde med at realisere naturparken.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord