Verdensrekord med tissepauser

Fredag 18. juli 2014 kl: 13:43

Verdensrekord med tissepauser
Henrik Busborg synger så længe, at der er indlagt tissepauser.
På mandag kl. 12 starter forsøget på at sætte en ny verdensrekord på Graceland Randers.

Ejeren af Graceland, Henrik Knudsen og Elvis-entertaineren, Henrik Busborg støtter hinanden på at få rekorden i hus.

De to Henrik'er vil slå en canadiers rekord i at synge i 42 timer,kun afbrudt af en tissepause en gang i timen af 5 minutters varighed.

"Det bliver en hård opgave, men jeg tror ,at det vil lykkes," fortæller Elvis-imitatoren Henrik Busborg, "Og så har Knudsen lovet at støtte mig hele vejen og også holde sig vågen."

Graceland Randers kommer med andre ord til at holde døgnåbent, imens rekordforsøget står på.

Der vil blive opstillet en kasse foran scenen, så at alle der får lyst kan lægge en skilling for underholdningen, der forhåbentligt kommer til at vare over 42 timer. Pengene går ubeskåret til støtte for Trygfondens Familiehus ved Skejby Sygehus i Aarhus.

* Alle er velkommen til at komme og være med. Entre er gratis til arrangementet.

RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.