Kridtbanditterne skriver til politikerne

Fredag 1. august 2014 kl: 07:59

Gruppen af borgere har en klar mening om uretfærdighed. Foto: Jytte Kristensen.
Gruppen af borgere har en klar mening om uretfærdighed. Foto: Jytte Kristensen.

Kridtbanditterne skriver til politikerne
Fung. borgmester Mogens Nyholm (R) opfordrede til at få udarbejdet en skrivelse. Foto: Jytte Kristensen.
Ved et møde mandag mellem en stribe borgere med holdninger til politik, Jobcenter m.m. opfordrede fung. borgmester Mogens Nyholm dem til at skrive deres holdning ned. Den kan du læse her.

I mandags var en række borgere, der på forskelligvis havde protesteret over, hvordan sårbare mennesker blev behandlet i Randers, indkaldt til møde med fungerende borgmester Mogens Nyholm (R), som omtalt i RANDERSiDAG.

Mødet, der var berammet til 30 minutter endte med at vare fem kvarter, hvor meninger blev udvekslet, og hvor de fremmødte randrusianere gav en stribe eksempler på, hvor de mener, politikken halter og sårbare mennesker lades i stikken.

Mødet endte med, at fungerende borgmester Mogens Nyholm opfordrede til, at borgerne ikke skrev med kridt på gaden. Desuden bad han om, at man ville nedskrive det, byrådet/kommunen bør ændre på.

Kridtbanditterne, som borgerne kalder sig, er nu færdig med sin skrivelse, som skal lande på både borgmestergangen, hos politikerne og i udvalgene.

"Vi gir ikke op, før sårbare borgere får en anstændig behandling", fortæller Lise Baastrup fra Kridtbanditterne, i en mail til RANDERSiDAG.

* Fredage kl. 15 - 16 for enden af Søndergade ved Randers Bro, er det i dag 13. gang, at der uddeles "gratis kaffe til reformramte" og dyttes for Velfærd.

Læs SKRIVELSEN - klik her. (pdf)

Læs også:
* BORGMESTER OPFORDRER TIL AT LÆGGE KRIDTET - klik her.
* BORGMESTERENS LØFTEDE PEGEFINGER - klik her.
* DER ER FORSKEL PÅ KRIDT - klik her.
* BORGERE UDEN YTRINGSFRIHED - klik her.
* KRIDTBANDITTERNE OG BORGMESTEREN MØDTES - klik her.

RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.