DM i Beach Tennis får premiere i RandersOnsdag 6. august 2014 kl: 11:25
Det sker lørdag den 16. og søndag den 17. august . Tronholmparken danner ramme om det første officielle danmarksmesterskab i Beach Tennis – strandtennis. Dansk Tennis Forbund er arrangør i samarbejde med Randers Tennisklub og Kultur- og Fritidsafdelingen i Randers Kommune, og der forventes massevis af glade smil samt tætte dueller i sandet. Beach Tennis-konsulent i DTF, Lorenz Sønderby, håber, at ikke mindst lokale randrusianere bakker op om sportsarrangementet, der tilsættes diverse underholdningselementer. ”Beach Tennis er en sjov, udfordrende aktivitet og en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden. Din teknik vil blive udfordret, og det traditionelle tennisspil ændrer sig markant med sandet som underlag. Beach Tennis er hovedsageligt et flugtspil med én boldberøring, hvor bolden ikke må ramme sandet, og så krydres det hele med lobs, mange smash og hurtige reflekser,” siger Lorenz Sønderby. Tilmeldingsfristen til DM i Beach Tennis, som afvikles i mange aldersklasser, er på fredag den 8. august. Gebyret er kr. 100 per række, man stiller op i (ren double og/eller mixed double). Få overblikket over DM i Beach Tennis i Randers - klik her og her. RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter © Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |