Aktiv indvielse af Romalt Bakker

Torsdag 28. august 2014 kl: 07:13

Aktiv indvielse af Romalt Bakker
Styregruppen bag håber at se rigtig mange unge boltre sig på cykel i Romalt Bakker fremover.
Lørdag den 6. september bliver en festdag i Romalt Bakker. Det nye aktivitetsområde, hvor man kan gå, løbe, klatre og cykle på mountainbike og BMX bliver indviet.

”Der bliver masser af aktiviteter for hele familien. Har du ikke planer om at løbe eller cykle, kan du gå en tur og kigge på det hele, klatre på klatrevæg, spille beach volley eller hygge dig på bålpladsen,” siger Mikael Kejlstrup, en af de aktive borgere i styregruppen bag Aktivitetsområdet i Romalt Bakker.

En gave til børn, voksne og skoler

”Romalt Bakker er et godt udflugtsmål for børnehaver og skoler, og så er det i høj grad relevant for skolerne at bruge banerne til undervisningen. Især nu, hvor skolereformen siger, at der skal mere bevægelse ind i undervisningen,” siger Mikael Kejlstrup, der hentyder til at flere skoler allerede har sat MTB kørsel på skemaet som valgfag.

Jyllands længste MTB Teknik Bane
Alle med hang til høj puls og stejle bakker kan øve deres tekniske kunnen på en splinterny MTB Teknik Bane med masser af udfordringer.

På åbningsdagen bliver der mulighed for at prøve banerne med instruktører på. Det er MTB Randers, der i et samarbejde med Randers Cykelby har lavet den nye MTB Teknik Bane.

Program for åbningsdagen

11-14 Kørsel på BMX Banen med instruktør. BMX cykler og udstyr findes på stedet.
11-14 MTB Teknik Bane fremvises – 2 instruktører fra MTB Randers er til stede.
11-14 Randers Cykelby har en stand ved MTB Teknik Banen.
11-14 MTB sporet fremvises – 2 instruktører fra MTB Randers er til stede.
11-14 Klatring på klatretårn – instruktør til stede.
11-14 GPS-rute til orienteringsløb. Start ved Klatretårnet.
11-14 Bål ved to bålsteder.
11-14 Beach volley bane til fri afbenyttelse.
12 Forhindringsbane/Tarzanbane – guidet tur.

* Indvielsen sker fra kl. 11-14. Både store og små og unge og ældre er inviteret med til åbningsdagen.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.