Skæv bilist med stjålet båd

Mandag 1. september 2014 kl: 11:01

Skæv bilist med stjålet båd
En politipatrulje blev i morges kl. 04.05 på Ødumvej ved motorvejstilkørslen opmærksom på en modkørende personbil, der vakte opmærksomhed.

Bilen trak en trailer med en båd efter sig.

Patruljen standsede køretøjet, der blev ført af en 45-årig mand, der vurderedes påvirket af euforiserende stoffer.

Båd og trailer, der viste sig at være stjålet, blev kørt tilbage til dens rette ejer.

Manden blev anholdt og taget med til politigården, hvor han blev sigtet for brugstyveri af trailer, tyveri af båd samt for at have ført
et motordrevet køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer.





© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.