Forslag til skolestruktur i høring

Mandag 1. september 2014 kl: 19:01

Mens byrødderne besluttede at sende skolestrukturen i høring, demonstrerede børn og voksne uden for på Rådhustorvet. Foto: RANDERSiDAG
Mens byrødderne besluttede at sende skolestrukturen i høring, demonstrerede børn og voksne uden for på Rådhustorvet. Foto: RANDERSiDAG

Forslag til skolestruktur i høring
Der blev også talt med store bogstaver. Foto: RANDERSiDAG
Et forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune blev behandlet i Børn- og Skoleudvalget 19. august. På byrådsmødet mandag besluttedes det at sende forslaget i høring.

Forvaltningen har fremlagt et forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune. Forslaget betyder, at 9 skoler får et særligt udskolingsmiljø, og at 10 skoler får børnemiljøer for 0.-6.klasse.

Samtidig nedlægges fem skoler: Gjerlev-Enslev Skole, Hadsundvejens Skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vorup Skole.

Forslaget frigiver et årligt provenu på 36 mio. kroner, som bliver på skoleområdet og blandt andet går til moderne it i skolerne og tolærerordninger.

Forslaget er nu i høring
Randers Byråd besluttede at sende forslaget til ny skolestruktur i høring. Høringen løber fra d. 2. september 2014 til d. 27. oktober 2014. Høringssvar kan afgives på mailadressen: struktur.boernogskole@randers.dk

Her kan du læse mere om høringen - klik.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.