Kreative workshops for børn

Mandag 8. september 2014 kl: 14:02

Kreative workshops for børn
Alle workshops er for de 8-14 årige. Materialerne til workshoppen er gratis.
Kom i bogbussen, på Randers Bibliotek Øst i Dronningborg og på Langå Bibliotek og vær kreativ med Annie Marxen.

Brænder du for at bruge dine hænder og udvikle din kreativitet, så har du mulighed for at deltage i workshop, hvor du lærer forskellige håndarbejdsformer såsom strikning, hækling, vikling og enkelt broderi.

Endvidere kan du lave sjove ting af genbrugsmaterialer, bl.a. kan kaffeposer blive til penalhus og punge, og tandpastatuber og shampooflasker kan blive til? Kun fantasien sætter grænser.

Så når Randers Biblioteks bogbus holder i Sønderbæk tirsdag d. 16. september kl. 14.30, skrues der op for kreativiteten med Annie Marxen, som tidligere med stor succes har gæstet Randers Bibliotek.
Annie Marxen står også for workshoppen på Randers Bibliotek Øst i Dronningborg tirsdag d. 23. september kl. 15 og på Langå Bibliotek torsdag d. 25. kl. 15.

* Alle workshops er for de 8-14 årige. Materialerne til workshoppen er gratis.
* Til workshoppen på Randers Bibliotek ØST og på Langå Bibliotek kræves tilmelding via bibliotekets hjemmeside.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.