Busser: Spørgsmål og svar?

Onsdag 1. oktober 2014 kl: 10:17

Busser: Spørgsmål og svar?
LÆSERBREV Af Lis Jepsen, Randers - mor til to børn på Rytterskolen.

Jeg har af 2 omgange sendt spørgsmål ind angående skolestrukturen.

Første gang kun om bybusser/skolebusser i vores område. Rute 12 og 13 Rytterskolen.

Fik et meget beroligende svar: Der vil ikke ske ændringer i ruterne, kun lidt justeringer på tiderne, så de kommer til at passe til Vestervangsskolens ringetider. Det lyder jo alt sammen meget godt.

Men:

Anden gang var en række af spørgsmål, også det med busserne. Nu lyder svaret pludselig, at det kan der ikke svares på, da de i øjeblikket er ved at udarbejde et oplæg til fremtidens busruter og tider.

Så er vi jo ved udgangspunktet igen, ikke et skridt nærmere et svar der kan bruges.

Derfor, kære medborgere. Pas på med at tro på deres svar. Der er ikke troværdighed i noget som helst fra deres side. Det er bare min erfaring som jeg vil dele med jer.

For at gøre det komplet, var det den samme person, der havde sendt svar tilbage begge gange.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.