En violinkoncert i verdensklasse

Fredag 17. oktober 2014 kl: 09:08

En violinkoncert i verdensklasse
Den tyske komponist Johannes Brahms. Hans koncert for violin i D-dur er temaet for bibliotekets klassiske lytteklub.
Johannes Brahms var en lidt kantet personlighed, men han skrev rund musik med smukke og ørehængende temaer. Hans violinkoncert er oktober måneds tema i bibliotekets klassiske lytteklub.

Brahms levede og komponerede i den følelsesfulde romantiske periode, men han var samtidig meget ”klassisk” i sin stil.

Hans violinkoncert i D-dur er et mesterværk, på trods af at han ikke personligt beherskede instrumentet; han var pianist. Sammen med Beethovens og Mendelssohn-Bartholdys topper den listen over de oftest opførte violinkoncerter fra 1800-tallet.

Dette dejlige stykke musik er på programmet ved DR Klub Klassisk's arrangement mandag den 27. oktober fra kl. 16-17 på Hovedbiblioteket.

Du behøver ikke vide alt om klassisk musik og violiner, bare du har lysten til at dele en dejlig oplevelse af klassisk musik med andre.

* Det er gratis at være med i bibliotekets klassiske lytteklub, og der er ingen tilmelding til arrangementet. Se mere på bibliotekets hjemmeside www.randersbib.dk - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.