Skovsvin fundet: Skal betale bøde og oprydningFredag 17. oktober 2014 kl: 15:07
Ejeren Karl Munk, efterlyste dengang eventuelle vidner, og samtidig opfordrede han synderen til at afhente sit affald. Ellers ville forholdet blive anmeldt til politiet. Selvom efterlysningen kom vidt omkring, blev affaldet liggende. Der kom ingen og fjernede det. Derfor var Karl Munk nødsaget til at anmelde miljøsvineriet til politiet. Østjyllands Politi i Randers fandt ret hurtigt frem til gerningsmanden. Det var en person helt fra Assens ved Mariager, som havde fundet anledning til at smide affaldet i en skov, frem for at køre det på lossepladsen. Politiet gav gerningsmanden valget mellem selv at fjerne affaldet, eller at politiet rekvirerede Randers Kommune til at gøre det - mod betaling. Eftersom manden ikke reagerede, tog miljøarbejdere fra Randers Kommune ud og fjernede affaldet. Regningen bliver sendt til Assens. Så inden længe vil gerningsmanden modtage en regning fra Randers Kommune, og samtidig sender Østjyllands Politi i Randers et bødeforlæg på 5.000 kroner. Heldigvis blev det en dyr fornøjelse, at smide sit affald andre steder end lossepladsen. RANDERSiDAG skrev: AFFALD MED NAVNE OG ADRESSER LÆSSET AF I SKOVEN - klik her. Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG © Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |