Forældre klar med friskole i Vorup

Søndag 19. oktober 2014 kl: 08:26

Forældre klar med friskole i Vorup
Lige nu arbejder de hårdt for at lægge alt i støbeskeen, så en friskole er klar, når meldingen om, at politikerne beslutter at lukke Vorup Skole. Det kan fjerne storskole-idéen fra Søndermarksskolen.

Baggrunden for Vorup Friskole er denne:

"Vi er en gruppe forældre til elever på Vorup Skole, som ikke er enige eller trygge ved den foreslåede skolestruktur i Randers. Vi er meget glade for Vorup Skole og ønsker at fastholde et helt skoletilbud (0.-9. klasse) i Vorup. Derfor arbejder vi målrettet på etablering af en fri/privatskole i Vorup i tilfælde af at Vorup Skole lukkes".

Sådan melder forældrekredsen ud på en hjemmeside, som friskolen allerede har fået. Kontaktperson er Peter Møller.

Om det bliver en fri- eller en privatskole, ligger endnu ikke fast. Det gør derimod idéen med initiativet:

"Vi vil vægte sammenhold på tværs af årgange og som minimum tilbyde skolegang fra 0. klasse til og med 9. klasse. Det er samtidig vigtigt for os at etablere en skole, hvor kreativitet og bevægelse er i højsædet."

Allerede nu kan forældre give et praj, så initiativtagerne kan få et praj om tilslutning og opbakning.

Flytter en del af eleverne ikke fra Vorup Skole til Søndermarksskolen, kan det underminere ideen om storskole.

Læs mere - klik her.

Læs også VIS OS NOGET EVIDENS - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.