Bilist fik ildebefindende

Torsdag 23. oktober 2014 kl: 11:21

Bilist fik ildebefindende
Fra politiets døgnrapport 23. oktober.

Indbrud i forretning
Hobrovej i Randers NV
ONSDAG Vindue opbrudt. Der var stjålet en PC mrk. Asus.


Kostbart løsøre stjålet
Lindgrensvej i Randers NV
ONSDAG Vindue opbrudt. Stjålet otte hvide spisebordsstole mrk. Arne Jacobsen 7er, en kaffemaskine mrk. Moccamaster, flere Global knive på magnet samt en iPad.


Ildebefindende bag trafikulykke
Vestergade i Fårup
ONSDAG En 43-årig mandlig bilist kørte onsdag morgen med høj hastighed ud for ubetinget vigepligt ved krydset Vestergade i Fårup, hvorved han påkørte bagerste del af en lastvogn med sættevogn, ført af en 40-årig mand. Årsagen til uheldet skyldes formodentlig et ildebefindende.


Spritbilist påkørte parkeret bil
Udbyhøjvej i Gjerlev Jylland
ONSDAG En 54-årig mandlig blist påkørte onsdag aften en parkeret bil i vejsiden på Udbyhøjvej i Gjerlev, hvorefter en patrulje på stedet ved udåndingsprøve kunne konstatere, at manden var spirituspåvirket over den tilladte grænse. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet og løsladt.


Spirituskørsel
Østervangsvej i Randers
ONSDAG En 43-årig mandlig bilist blev onsdag aften standset af en patrulje, som ved udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet og løsladt.


Bilist uden kørekort
Østervangsvej i Randers
ONSDAG En 43-årig mandlig bilist blev standset af en patrulje onsdag aften på Østervangsvej i Randers. Nu er hansigtet for at køre bil uden at have kørekort.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.