Kulturhuset åbent igen efter vandskade

Torsdag 23. oktober 2014 kl: 10:59



Kulturhuset åbent igen efter vandskade
Kulturhuset er igen åbent. På grund af omfattende vandskader åbnede biblioteket, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum ikke som planlagt her til morgen.

De væsentligste områder for publikum er klar til brug. Der kan dog blive tale om begrænset service det meste af dagen på grund af skaderne.

Der er stadig ingen klarhed over vandskadens opståen, men den er formentlig opstået i et vntilationssystem på taget i løbet af natten. Store vandmængder er sevet ned fra øverste til nederste etage. Det har givet skader på bygning og inventar på alle etager.

Der er endnu ikke overblik over skader på kunstværker, museumsgenstande og bøger, men alle arkiverne er påvirket af skaderne i et eller andet omfang.

Der arbejdes stadig på højtryk for at udbedre skaderne.



© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.