Lemvigh-Müller kåret til årets læreplads

Onsdag 12. november 2014 kl: 09:44

Lemvigh-Müller kåret til årets læreplads
Stål- og teknikgrossistvirksomheden Lemvigh-Müller i Randers er kåret til årets læreplads af erhvervsskolen Tradium efter indstilling af lager og logistik operatør-lærling Mikkel Kjær.

”Alle tager godt hånd om eleverne og får os lært op mht. til selve arbejdsfunktionen og i henhold til uddannelsen. Hvis jeg nævner, at jeg mangler nogle ting med hensyn til noget jeg skal have i skolen, bliver jeg flyttet over til funktionen, der har det med at gøre”, skriver Mikkel Kjær i sin indstilling.

”Jeg synes også, jeg vil nævne, at Lemvigh-Müller kan tilbyde mange forskellige uddannelsesveje inden for branchen. Det er rart, at man stadig kan blive i virksomheden, selvom man vælger en anden vej.”

Lemvigh-Müller blev grundlagt i 1846. Siden er virksomheden, gennem organisk vækst og opkøb, vokset til en position som Danmarks største stål- og teknikgrossist for professionelle kunder. Den lokale prisvinder går nu videre til den nationale konkurrence, hvor ”Årets læreplads 2015” på landsplan bliver kåret af foreningen Danske Erhvervsskoler.

FOTO: Tirsdag overrakte Tradium prisen som ”Årets læreplads 2014” til Stål- og teknikgrossistvirksomheden Lemvigh-Müller i Randers. På billedet ses fra venstre bagerst: Uddannelsesleder Rikke Feld, Tradium, bestyrelsesformand Søren Sørensen, Tradium, driftsleder Kim Kilhardt, Lemvigh-Müller, praktikcenterchef Ulrik Husum, Tradium. Forrest fra venstre: driftsleder Jesper Rubach, Lemvigh-Müller, driftschef Arne Jeppesen, Lemvigh-Müller, lærling Mikkel Kjær, Lemvigh-Müller, uddannelsesansvarlig Lene Henriksen, Lemvigh-Müller, vicedirektør Lars Michael Madsen, Tradium. Foto: Jacob Lerche Fotografi

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.