Gjerlev får en privatskole

Fredag 21. november 2014 kl: 02:31

Holdningen er klar i Gjerlev og Enslev: De vil ikke undvære en kole.
Holdningen er klar i Gjerlev og Enslev: De vil ikke undvære en kole.

Gjerlev får en privatskole
Kristina Laumann Kristensen, friskolegruppen.
En arbejdsgruppe bestående af forældre med tilknytning til Gjerlev-Enslev Skole har afholdt møde i forbindelse med indgåelse af skoleforliget.

Det indebærer bl.a. en lukning af Gjerlev-Enslev Skole.

De fem personer i arbejdsgruppen er blevet enige om, at der skal etableres en friskole. Derfor bliver der nu hurtigst muligt taget initiativ til afholdelse af et borgermøde, som skal skabe klarhed om den lokale opbakning til friskole, og konstituere en bestyrelse.

Desuden vil der i den nærmeste fremtid blive taget kontakt til kommunen vedr. bygninger, og til lokale politikere, som skal bistå med råd og vejledning.

Kristina Laumann Kristensen fra friskolegruppen oplyser til RANDERSiDAG, at der også bliver taget kontakt til Erhvervsrådet i Randers samt en advokat, som skal være behjælpelig med opstart af en friskole.

I øjeblikket afventer friskolegruppen svar fra Undervisningsministeriet på en ansøgning om dispensation, således at friskolen allerede kan starte fra august 2015.

På pressemødet, hvor skoleforliget blev præsenteret, erkendte borgmester Claus Omann Jensen (V), at etablering af en eller flere friskoler, ikke er indregnet i det regnestykke, som konsulentfirmaet Ernest & Young på ny skal gennemregne.

Alt tyder på, at anstrengelserne for at etablere en friskole bliver realiseret. Dermed falder forudsætningerne for de nye beregninger fra Ernest & Young fra hinanden, allerede inden beregningerne går i gang.

* RANDERSiDAG skrev også:

* SKOLEFORLIG: FEM SKOLER LUKKES - klik her
* BEBOERLISTEN: KORTENE ER DELT UD TIL NÆSTE VALG - klik her
* GJERLEV-ENSLEV: MØDE I AFTEN OM PRIVATSKOLE - klik her
* VELFÆRDSLISTEN SPÅR MASSEFLUGT TIL PRIVATSKOLER - klik her

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.