K har skoleudspil på vej

Søndag 23. november 2014 kl: 10:02

K har skoleudspil på vej
Bo Vestergaard Hansen - Konservatives lokalformand i Randers.
Konservative i Randers er ikke færdige med et endeligt skoleudspil. Det er der en naturlig forklaring på. Her løftes sløret for de konservative tanker.

"Vi kunne trods alt først begynde på vores skoleudspil i det øjeblik, vi gik fra det andet. Så hvor det nuværende har været undervejs fra marts til august, så har vi kun haft tiden siden ultimo september. Vi har en lang række spørgsmål liggende ved forvaltningen, som vi ikke har fået svar på endnu, da de skal have tid til at arbejde med dem".

Sådan lyder det fra den Konservative formand i Randers, Bo Vestergaard.

K-budskabet har nogle hovedlinier:

En fordel med store skoler, små skoler og landskoler
Konservative tror på diversiteten i den danske folkeskole: At det er en fordel for Danmark, at den kommende arbejdskraft, børnene, bliver dannet og uddannet fra forskellige institutioner – store skoler, små skoler, skoler på landet, skoler i byen, private og frie skoler. Arbejdsmarkedet efterspørger mennesker med forskellige hjerner og hjerter, mener Konservative i Randers.

"Konservative tror på det sammenhængende skoleforløb. Vi tror på, at store børn lærer noget ved at være de store på en skole, og at de mindre børn lærer noget af de store børn på skolen. Vi tror på, at det sammenhængende skoleforløb skaber det mest attraktive skolemiljø for lærerne, der skal bestride lærerjobbene (fagfolk bekræfter dette). Det sammenhængende skoleforløb har simpelthen en masse faglige styrker, forskning i Danmark, Sverige og Finland underbygger dette", siger Bo Vestergaard Hansen.

Det handler i høj grad om harmoni
Konservative tror på, at det er gavnligt for børnenes skoleparathed, at der er en harmonisk og nærværende tilknytning til skolen fra forældrenes side og fra barnets side. Praktiske ting som skolevej, transporttid, lokalt engagement, lokale fritidstilbud mv. spiller en stor rolle i et dagligt familieliv som fundament for børnenes skolegang. For de fleste opnås det bedst med en skole ikke alt for langt fra hjemmet.

Konservative tror også på, at der ligger endog meget store faglige som økonomisk midler at hente, ved at hæve disciplin-niveauet nogle grader i folkeskolen. Konservative i Randers mener, at virkemidlerne er eksempelvis større forældreindflydelse i bestyrelserne, flere lære- og ledelsesmæssige værktøjer til opretholdelse af god disciplin (skole/hjem kontrakter, forebyggende indsat ved Familieiværksætterne (giver store resultater andre steder i Dk). Skolernes ”råstof” er eleverne. De skal være skoleparate, og det kendetegnes ved de fire V’er: Veludhvilede, Velforberedte, Velernærede og Velopdragne elever. I det omfang dette kan opnås med fælles hjælp vil meget været vundet.

"Konservative vil hellere forbedre skolerne indefra end udefra i tæt samarbejde med forældrene, lærerne, ledelsen og børnene på den enkelte skole. Et samarbejde opbygget på tillid og gensidige krav og forventninger mellem alle parter", lyder det fra De Konservative i Randers.

Glem ikke 'skolekvalitetsdebatten'
Konservative vil gerne, at kommunen sammen med alle skole-interessenter åbner det gode materiale, der blev lavet i 2012, ”skolekvalitetsdebatten”.

"I de helt oprindelige præmisser for skolestrukturarbejdet er der nogle væsentlig præmisser, vi ikke tilslutter os", fortæller Bo Vestergaard Hansen:

"Der er præmissen om, at det randrusianske skoletilbud over en kam er bygningsmæssigt nedslidt og fagligt dårligt".

Rapport om bygninger er et fatamorgana
"I forhold til det bygningsmæssige: En rapport beskriver, hvordan det vil koste kommunen mere end 700.000.000,- (700 mio. kroner) at få skolerne up to date. Vi har undersøgt sagen, og tallet er en underlig størrelse, da det er lavet ud fra, at skolebygningerne skal være i en stand, som hvis de var bygget i 2012. Jamen, sådan ser verden ikke ud. Det er et fatamorgana", understreger den lokale K-formand.

"Ej heller vores plejehjem, vores børnehaver, vores offentlige kontorer, vores private villaer, vores lejlighedskomplekser, vores biblioteker osv. Ser ud som det ville gøre, hvis det var bygget i 2012. Vores bygninger er nu en gang bygget som de er bygget".

"Kommunen har en bygningsvedligeholdelsesplan. Der er ca. 40 mio. kroner om året. Penge, som hele tiden bruges på at forny, reparere og vedligeholde vores skoler. Nogle skoler fremstår allerede meget moderne i forhold til deres byggeår med eksempelvis nye energivinduer og nye smarte ventilationssystemer. Andre halter efter endnu. Men hvert år bliver der lavet noget", slår Bo Vestergaard Hansen fast.

Ingen problemer med at vidensdele på små skoler
"I forhold til det faglige sakker Randers ikke bagud. Der er præmissen om, at lærernes faglighed degenerer på små skoler, fordi de ikke tilstrækkeligt kan vidensdele med kollegaer. Konservative tror på, at det selvfølgelig, i en moderne mobil IT verden, kan lade sig gøre at vidensdele på tværs af skoler, mener Bo Vestergaard Hansen og tilføjer, at det bekræftes af fagfolk.

Konservative mener, at der også er noget landdistriktspolitik i skoledebatten. Eksperternes ord siger, at landsbyerne lukker, hvis skolerne nedlægges. De små landsbysamfund mister sammenhængskraften. Det som børnefamilierne ser på, når de flytter, er, om der er en skole i nærheden. Er der ikke det, så vil tilflyttere undgå landsbysamfundene i Randers kommune. Det vil ramme hele kommunens økonomi og sammenhængskraft."

Landsbyerne risikerer at ende på bålet
"Konservative mener, at vi ikke skal hælde mere benzin på det bål, der allerede i dag presser landbyområderne og gør ejendommene usælgelige," slutter den lokale K-formand Bo Vestergaard Hansen.

RANDERSiDAG skrev også:

K: HELLERE EN BEDRE SKOLE INDEFRA END UDEFRA - klik og læs.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.