Nu skal Vorup Friskole markedsføres

Fredag 28. november 2014 kl: 09:05

Nu skal Vorup Friskole markedsføres
Arbejdsgruppen bag etableringen af Vorup Friskole går nu skridtet videre og markedsfører den kommende skole. Hidtil har skolen levet som en del af debatten samt på Facebook.

Peter Møller, der er med til at samle trådene, skriver til forældrene:

"Tak for den store interesse, I har vist Vorup Friskole. Vi håber naturligvis stadig, at vores politikere vågner op og redder vores folkeskoler i 11. time.

Selv om byrådet sover, kan vi jo godt være lidt aktive. Der er givet interessetilsagn på vegne af 200 elever. Det gør et kæmpe indhug på det provenu, som politikerne påstår kan findes i skolestrukturen.

Vi vil derfor naturligvis gerne sprede det glade budskab, at friskolen bliver en realitet som konsekvens af skolestrukturen. Friskolen er indtil videre kun blevet markedsført på Facebook. Nu vil vi gerne gå skridtet videre og uddele flyers i Randers Syd. Vi får derfor brug for nogle frivillige, som vil dele flyers ud i deres nabolag."

Friskolen har egen hjemmeside, hvor interessetilsagnene opdateres løbende, så alle kan følge med i udviklingen.

RANDERSiDAG skrev også
* GRUNDLAG FOR VORUP FRISKOLE ER I HUS - klik her.

* FORÆLDRE KLAR MED FRISKOLE I VORUP - klik her.

* Link til Vorup Friskoles hjemmeside - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.