270.000 kr. fra Y's men til udsatte borgereFredag 28. november 2014 kl: 19:13
I alt 270.000 kr. er det blevet til i det sidste halve år, og hver en krone fik ben at gå på til organisationer, der yder en social og humanitær indsats i Randers. De største beløb blev givet til de organisationer, der yder julehjælp til trængte familier, dvs. Mødrehjælpen, Frelsens Hær, Kirkernes Familiehjælp og Kirkens Korshær. Men også institutioner for ældre eller psykisk syge som Bostedet Åbo og aktivetetsudvalget ved Lindevænget fik hjælp til at forsøde juletiden for deres brugere. Derudover var der fx tilskud til Q-net under Røde Kors, der arbejder blandt voldsramte kvinder, og til støttegruppen ved asylcenter Randers. De mange penge kommer ind, når Y’s men klubberne den første lørdag i hver måned holder genbrugssalg på Genbrugspladsen på Ørneborgvej. Et projekt, der kører i tæt samarbejde med Randers Kommunes affaldskontor. ”Vi, der er frivillige, har det først og fremmest sjovt, og alle gør en indsats,” siger John Granild, der er formand for GenBrugen. ”Men det er jo dejligt at kunne hjælpe de svageste borgere til en lidt bedre hverdag.” Se BILLEDGALLERI - klik her. * Følgende lokale foreninger/institutioner har modtaget bidrag fra uddelingen fra GenBrugen, december 2014: 1. Hospice Randers 2. Den Grønne Gren 3. Red Barnet 4. Asbo-bus foreningen 5. Aktivitetsudvalget for Lindevænget 6. GAJA museum 7. Hjerneskadeforeningen 8. Fårup Ældrecenter 9. Mødrehjælpen 10. Bostedet Åbo 11. Varme Hjerter 12. Randers Krisecenter 13. Støttegruppen Asylcenter Randers 14. Bostedet Blommevej 15. Kirkens Korshær 16. Kirkens Korshærs byarbejde 17. SAM foreningen 18. Q-net 19. Børsterne 20. Aflastnings- og vågetjenesten 21. Barnets Sag 22. Frelsens Hær 23. Kirkernes Familiehjælp 24. Den Blå Paraply RANDERSiDAG * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook. © Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |