Teknisk meget flot julekoncert I Enghøj Kirke

Mandag 15. december 2014 kl: 07:34

 Concert Clemens synger sammen med Enghøj Kirkes eget kor.
Concert Clemens synger sammen med Enghøj Kirkes eget kor.

Teknisk meget flot julekoncert I Enghøj Kirke
Organisten ved Enghøj Kirke byder velkommen.
VIDEO Søndag var der mulighed for en musikalsk oplevelse i Enghøj Kirke i Randers. Her besøgte vocalgruppen Concert Clemens kirken.

Concert Clemens er et professionelt, klassisk kammerkor med hjemsted i Aarhus. Ensemblet har taget navn efter Aarhus Domkirkes skytshelgen Sct. Clemens, og blev stiftet i 1997 a sin nuværende dirigent Carsten Sezer-Hansen.

Concert Clemens består af 16 rutinerede sangere fra det aarhusianske kormiljø. Flere er uddannede sangere, men besætningen tæller bl.a. også to læger, et par gymnasielærere, en folkeskolelærer, en akustiker og en hornist.

I 2009 vandt Concert Clemens førstepladsen i kategorien ”kammerkor” samt hovedprisen ”Grand Prix” ved Randers Internationale Korfestival.

* Næste koncert i Enghøj Kirke finder sted torsdag den 19. februar 2015, klokken 19.30, hvor der spilles musik af Schubert og Chopin. Aya Tominaga spiller klaver, og Anker Sigfusson spiller cello.

VIDEO - klik (Linker til Facebook)

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.