Så er der lørdagsmusik

Onsdag 21. januar 2015 kl: 10:50

Så er der lørdagsmusik
Lunnekvintettens musik bunder i den svenske vise- og spillemandstradition, og musikken krydres med moderne arrangementer og egne kompositioner.

Det foregår på Hovedbiblioteket i Randers, som får besøg af Lunnekvintetten, der spiller folkemusik fra det idylliske Sverige.

Gruppens fem medlemmer studerer til dagligt folkemusik på Lunnevads Folkehöjskola i Sverige, når de ikke lige er ude at spille god musik for glade publikummer.

Lunnekvintetten består af Lina Garg, som synger, Vega Nordqvist på violin, Viola Samuel Lundh på nøgleharpe og violin, Hampus Grönberg på guitar, mandolin og banjo samt Kristian Wolski på cittern.

I uge 5 og 6 er gruppen på turné, og kommer i den forbindelse til Randers. Arrangementet er gratis, bare mød op og nyd de dejlige toner, lyder opfordringen fra biblioteket.

* Lørdag den 31. januar fra kl. 12.00 til kl. 14.00 kan du midt i Hovedbiblioteket opleve folkemusikgruppen Lunnekvintetten fra den frodige Östgötaslette i Sverige.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.