Der er håb - også for Randers

Tirsdag 27. januar 2015 kl: 17:04

Der er håb - også for Randers
Kasper Fuhr Christensen, Randers - medlem af Randers Byråd, formand for socialudvalget (Velfærdslisten).
LÆSERBREV Af Kasper Fuhr Christensen, Randers - medlem af Randers Byråd, formand for socialudvalget (Velfærdslisten).

Et stort tillykke til det græske folk, som har sagt klart nej til EU-elitens nedskæringspolitik.

Grækerne har taget et opgør med tendensen til, at valg primært handler om, om det er en socialdemokrat eller en repræsentant for den borgerlige blok, der skal føre sparekniven. Det græske eksempel viser, at det virkelige valg står mellem sparekniven eller sociale investeringer i vores fælles velfærd.

Valgsejren skaber håb om en bedre fremtid for Europa end nedskæringer og forringelser. Og den viser, at de traditionelle magtpartier, der med få nuanceforskelle og en masse falske fraser om nødvendighed og ansvarlighed blot administrerer nedskæringspolitikken, kan fravælges til fordel for nye folkelige alliancer baseret på et fælles håb om social retfærdighed, velfærd og et virkeligt demokrati.

I 2017 skal borgerne i Randers vælge et nyt byråd. Jeg krydser fingre for, at randrusianerne lader sig inspirere af det græske eksempel og erstatter nedskæringer, forringelser og udemokratiske og lyssky kneb med håb, demokrati og velfærd.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.