Tænk på kommunens omdømme

Lørdag 28. februar 2015 kl: 10:07

Tænk på kommunens omdømme
Agnes Daugbjerg Østergaard, Randers - bestyrelsesmedlem DSU Randers.
LÆSERBREV Af Agnes Daugbjerg Østergaard, Hermann Stillingsvej 72, Randers - bestyrelsesmedlem DSU Randers.

I byrådet er der meget fokus på at på Randers til at fremstå attraktiv som handels- og bosætningsby. En proces som hele byrådet har været en del af, dog med forskellige udgangspunkter.

En ting der ikke har været så meget fokus på endnu, er, hvordan byrådet agerer, og hvordan samme opfattes af omverdenen. Hvordan potentielle borgere oplever Randers, hvordan potentielle virksomheder oplever stabiliteten i de beslutninger, der tages, og hvordan borgerne i kommunen tolker byrådsmedlemmernes udmeldinger.

I en sådan proces finder jeg det enormt bekymrende, at 2/3 af Dansk Folkepartis medlemmer i byrådet inden for den seneste tid har været ude med vanvittige udtalelser.

Morten Grosbøl som på byrådsmødet d. 2. februar 2015 sammenlignede flygtninge med turister og senest Frank Nørgaard som udtalte at han brækkede sig over venstrefløjens og Radikales landsskadelige politik! En udtalelse, som dog blev for meget i hans eget parties ledelse og måtte irettesætte udvalgsformanden fra danske folkeparti. Ligeledes trak Morten Grosbøl også sit forslag tilbage, inden det blev behandlet af børn og skoleudvalget – han havde nok indset at han var galt afmarcheret.

Dansk Folkeparti i Randers har så travlt med at italesætte de lokale listers skadelige effekt i byrådet og for byens omdømme, men i min optik skader Dansk Folkeparti med så rabiate udtalelser markant mere.

Mit fromme ønske er, at alle kommunens byrådsmedlemmer uanset partifarve, vil gøre deres bedste, for at få Randers til fremstå attraktivt.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.