Randers har erstattet IC3 med store konstruktionerTirsdag 10. marts 2015 kl: 07:30
Cirkelbroen, der i over to år har stået og lyst op på Randers Havn med sin fantastiske orange farve, er tegnet af Olafur Eliasson og givet af Nordea-fonden til Københavns Kommune. Den vil blive et nyt vartegn i hovedstaden, som vi i Randers kan prale med. To cirkler skal stå fast, mens tre er samlet og kan drejes til side for at lade masteførende fartøjer passere. Der bliver en gennemsejlingsbredde på ni meter. De kendte turbåde, der i sommersæsonen passerer hvert 20. minut er meget lave, og sejler under uden åbning og forsinkelse for cyklister. I vor billedserie kan du se fundamentet for den kommende bro – taget fra turbåd i København. Projekt med forhindringer Projektet med Cirkelbroen startede i 2011, men kom til at lide under konkurser og en indsigelse. En beboer i området lavede en borgerindsigelse men fik ikke medhold i byretten, så sagen blev anket, og landsretten gav den ene borger ret, så Københavns kommune måtte lave en ny lokalplan. Alt er nu i orden, og vejret tilladende vil broen blive kranet på plads i København torsdag den 12. marts. Kranarbejdet forventes færdigt fredag. Fagene skal sættes i fundamenterne, og der skal master med stag på – disse er udelukkende til pynt, men flot bliver det. Hjemme på kontoret i de gamle Scandiabygninger fortæller Bjarne Kærgaard, at VSB i Assentoft har lavet ca. 130 broer, der står rundt omkring i Danmark, og han og medarbejderne besidder en vigtig viden om projektering og udførelse af opgaver, hvor kvalitet og præcision er vigtig. Firmaet hedder i dag KSM Industry, en del af KSM Group (Kurt Sørensen Maskinfabrik) der i dag er ejet af Kurt Sørensen og sønnen Jacob Sørensen. KSM Group laver totalløsninger inden for flere områder, og i dette tilfælde er godt 30 dygtige medarbejdere fra VSB sikret job, og det nyder Randers godt af. Bjarne Kærgaard, der er teknisk chef, var medejer af VSB, en opsparing der blev sat til, men han er stolt af stadig at være med, og to Gazeller fra den gamle virksomhed pryder hans kontor. Dem er han også stolt af, så her hvor de skønne IC3 tog blev sat på sporet, kommer der nu broer og andre tekniske konstruktioner rundt i landet. Se flere BILLEDER - klik her. Af RANDERSiDAG * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook. © Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |