Hør en forfatter om ny bog

Lørdag 28. marts 2015 kl: 06:00

Hør en forfatter om ny bog
Marianne Hesselholt fortæller om sin nye bog.
Mandag udkommer forfatter Marianne Hesselholts nye bog. Hende kan du møde og høre fortælle om bogen. Det sker på hovedbiblioteket i Randers.

Marianne Hesselholts nye bog har titlen ”Hændelser ved Hulsig”, der er en historisk roman om et lille forblæst landsogn syd for Skagen.

Hun vil også fortælle om det lille landsogn syd for Skagen som i over 100 år har været afskåret fra omverdenen ved store sandmiler og med stranden som eneste farbare vej.

Der bliver også rig mulighed for at høre om det omfattende arbejde, der har ligget bag bogen. Hesselholt har brugt flere år på at samle stof til bogen - både på egnen og på egnsarkivet i Skagen. Og det er faktisk forfatterens egen familie fra gården Hesselholt, der danner centrum for handlingen, så 'Hændelser ved Hulsig' er både en egnsbeskrivelse og en familiekrønike.

* Bogen udkommer den 30. marts, så du får mulighed for at møde forfatteren kort efter udgivelsesdatoen. Arrangementet 8. april er gratis.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.