Vand og klima ok hos Water & Wellness

Lørdag 28. marts 2015 kl: 18:06

Værdierne i badevandet er frikendt. Foto: RANDERSiDAG
Værdierne i badevandet er frikendt. Foto: RANDERSiDAG

Vand og klima ok hos Water & Wellness
Aquapark manager Birgitte Junker. Foto: RANDERSiDAG
Efter Arbejdstilsynets visit i svømmebadet 17. marts, har der været en teknisk gennemgang af vandbehandling samt ventilation af rådgivende ingeniør. Nu foreligger resultatet.

Intet har vist sig at være galt. Alle de prøver der er taget viser rigtig gode værdier.

Direktør Anders Skak har været i dialog med Arbejdstilsynet fredag den 27. marts og orienteret dem om, at den påbudte kontrol af indeklima og vandkvalitet er gennemført af teknisk rådgiver. Arbejdstilsynet er blevet oplyst, at alle de målinger, der er gennemført, ikke viser noget uden for de tilladelige værdier.

Det oplyser Aquapark manager Birgitte Junker og adm. direktør Anders Skak lørdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

De tilføjer:

Der vil selvfølgelig være øget fokus på luft og vandkvalitet i svømmehalen fremadrettet, men vi har fulgt alle gældende regler og bekendtgørelser samt anderkende procedurer for kontrol af indeklima og vandkvalitet. Vi sætter sikkerhed og sundhed højest i forhold til vores gæster og personale.

Vi glæder os meget til at tage imod en masse af kommunens borgere over påsken, og vi håber, at den øgede fokus samt den nu offentliggjorte kontrol kan være med til at skabe ro i sindet for vores kunder.

RANDERSiDAG skrev også:

* STRAKSPÅBUD TIL WATER & WELLNESS - klik her.
* MASSIV KRITIK AF WATER & WELLNESS - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.