Ægcellent jagt fik 300 ud på Nordre Fælled

Mandag 30. marts 2015 kl: 10:30

Haren Hanne sprintede med nordbyens børn efter sig. Men sådan er det jo med harer.
Haren Hanne sprintede med nordbyens børn efter sig. Men sådan er det jo med harer.

Ægcellent jagt fik 300 ud på Nordre Fælled
Hønen Henning var rigtig populær.
Hønen Henning og haren Hanne havde tabt guldægget og 200 kulørte æg på Nordre Fælled. Derfor havde de inviteret til æggejagt lørdag. Det fik folk på fælleden.

Tæt på 300 mennesker mødte op og hjalp Henning og Hanne med at finde æggene.

Æggejagten blev sat i gang med disse ord:

Gæk, gæk, gæk - æggene blev væk.
Hønen Henning klipper snoren.
Haren Hanne tramper jorden.
Når enhver er helt parat,
hører I, hun siger "start".
Det er æg, som I skal finde -
gode præmier kan man vinde


Præmierne skulle hentes på Bygger'n. Her stod spejderne fra Laksegruppen for pandekagebagning på bål til de sultne æggejægere.

Det var en fantastisk dejlig dag med solskin og glade børnefamilier, der gav positive tilkendegivelser på dette arrangement og sagde: "Vi kommer igen næste år."

Så er det op til arrangørerne - Fritidshjemmene i Nordbyen, Bysekretariatet og Nørrevangsskolen - om det skal gøres til en tradition!

Det var i hvert fald ægcellent...

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.