Succes for Randers Bokse og Motion

Onsdag 1. april 2015 kl: 10:21

Succes for Randers Bokse og Motion
Malthe Kristensen, Krystian Seklecki, Malthe Møller og træner Brian V. Knudsen.
Randers Bokse og Motion har deltaget i Hvidovre Box Cup og er vendt hjem med succes i sportstaskerne.

Malthe Kristensen vandt lørdag semifinalen i letvægt over en teknisk god norsk bokser, han styrede fuldstændig kampen og blev kåret til den bedste fighter, så Malthe fik en af de tre pokaler, der bliver givet til Hvidovre cup.

På andendagen skulle Malthe Kristensen møde den engelske nationale mester i finalen med 40 kampe i bogen imod Malthes 21. Malthe tabte efter en rigtig god kamp, så han måtte nøjes med sølvmedalje. Englænderen blev efterfølgende kåret til turneringens bedste bokser.

Malte Møller fik sølv i letsværvægt, da han blev besejret af en stærk hollandsk bokser, men han gjorde det helt fantastisk.

Krystian Seklecki vandt guld på teknisk knockout i anden omgang over en svensker, så træner Brian Knudsen var meget tilfreds med hans boksere i weekenden.

Træner Steffen Nielsen var til diplomstævne i Hinnerup med Morten Frederiksen og Lasse Rasmussen, hvor begge boksere modtog diplom.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.