Fodboldpiger i kvartfinale

Onsdag 8. april 2015 kl: 07:22

Fodboldpiger i kvartfinale
Pigerne fra Nørrevangsskolens fodboldlinje på Center-Linje 10 er gode til at spille fodbold.
Pigerne fra Nørrevangsskolens fodboldlinje på Center-Linje 10 er gode til at spille fodbold. Faktisk er de så gode, at Nørrevangs fodboldpiger er et af de førende hold i den danske skoleliga.

I det indledende gruppespil er det blevet til 15 point i de 8 kampe, hvoraf kun en enkelt er blevet tabt. Det giver pigerne fra Center-Linje 10 i Randers en flot andenplads i puljen, og dermed er vejen banet til kvartfinalerne.

Skoleligaen er en landsdækkende turnering for 10. klasser og efterskoler, der arrangeres af Dansk Skoleidræt. Vinder de randrusianske fodboldpiger kvartfinalen, er næste skridt det store finale-stævne på Fyn den 23. april, hvor der spilles både semifinale, bronzekamp og finale.

Udover klassiske 10. klasse fag træner de randrusianske fodboldpiger seks timer om ugen, som en del af deres undervisning på fodboldlinjen. Den ihærdighed viser altså nu resultater.

Fodboldfans, som vil støtte pigerne på deres vej mod en forhåbentlig kommende plads i finalen, må meget gerne dukke op og heppe på pigerne til fredagens kvartfinale.

* Fredag den 10. april spiller Center-Linje 10 fra Randers kvartfinale mod Thyland Idrætsefterskole. Det sker på Heldsted IF's kunstgræsbane i det nordlige Randers kl. 10.30.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.