Randers vært for vækst

Fredag 10. april 2015 kl: 13:03

Randers vært for vækst
Det er vækst og værdiskabende ledelse, der er i fokus, når østjyske virksomheder samles til konference i Randers.

Det sker 29. april. Her vil de bl.a. kunne lade sig inspirere af Børsens chefredaktør Niels Lunde, der vil afsløre hvordan ledende topchefer i Danmark styrer deres virksomheder.

Konferencen skal give virksomhedsledere i Randers værktøjer og indspark til at blive endnu mere innovative i deres daglige arbejde med at bruge god ledelse til at skabe mere vækst i virksomhederne. ”Vi ser meget frem til at byde virksomhederne i Randers og omegn velkommen til en spændende eftermiddag i selskab med nogle interessante indlægsholdere og repræsentanter fra forskellige dele af Midtjyllands industri,” fortæller ISCR projektmanager Erik Poulsen.

Blandt indlægsholderne vil være bl.a. chefredaktør på Børsen, Niels Lunde, Direktør i Prodan, Per Hastrup, og Peter Rindebæk fra Bladt Industries.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.