Net-handel fører til to posthuse mere

Tirsdag 14. april 2015 kl: 08:19

Net-handel fører til to posthuse mere
I de nye posthuse kan kunderne hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkeporto.
I morgen onsdag åbner Post Danmark to posthuse mere.

De seneste måneder er der åbnet posthuse hos OK Plus i Randers NV og hos LokalBrugsen i Ålum, og nu er turen kommet til Spar i Asferg og LokalBrugsen i Gassum.

"Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for vores kunder, når særligt pakkerne fra den stigende e-handel skal hentes og sendes. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan åbne to posthuse til glæde for borgerne i Asferg og Gassum, siger Gordon Dalsgaard, kundechef i Post Danmark.

I de nye posthus kan kunderne hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkeporto. Alle posttilbud kan benyttes i hele butikkens åbningstid alle ugens
dage.

* Post Danmark har omkring 1.450 udleveringssteder over hele landet, hvoraf de ca. 975 er posthuse og de ca. 475 er Pakkebokse.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.



© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.