Se naturen via kunstenTorsdag 16. april 2015 kl: 07:45
For mange generationer siden spillede naturen en helt anden rolle for mange mennesker. ”Hvis man ser på kunstens gengivelser af naturen, kan man finde tegn på, hvordan natursynet har været i forskellige perioder af vores historie,” fortæller Lykke Elmose, som er uddannet lærer med linjefag i billedkunst og arbejder som formidler på Randers Naturcenter. ”I nyere tid har kunsten udviklet sig – ubevidst eller bevidst – til at have miljøpolitiske undertoner. På den måde har kunsten påvirket befolkningens meninger og politisk beslutningstagen,” siger Lykke Elmose, som står for arrangementet om natursyn gennem kunsten på Randers Naturcenter. I løbet af arrangementet vil Lykke Elmose fortælle om billedkunst fra antikken og til i dag. * Arrangementet foregår på Randers Naturcenter onsdag d. 29. april kl. 16.00 – 18.00. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook. © Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |