Nordhavnen er pakket med sild og fiskere

Lørdag 18. april 2015 kl: 08:02

Sol og sild på kajen – det kan få folk til at stimle sammen. Foto: RANDERSiDAG
Sol og sild på kajen – det kan få folk til at stimle sammen. Foto: RANDERSiDAG

Nordhavnen er pakket med sild og fiskere
Daria havde far med til at tage silden af krogen. Hun havde fanget mere end 10. Foto: RANDERSiDAG
På kajen i nordhavnen i Randers står lystfiskerne tæt i disse dage, og nede i vandet stimer de fede sild og bider på.

Når lystfiskere står tæt - og det gør de i disse dage på havnen i Randers - , er det let at få sammenfiltrede snører, men det klares i tosomhed og med et smil, for der er masser af fisk i dag og så er der ikke tid til at knurre af hinanden.

Børge Jensen er blandt sildefiskerne, og vi traf ham af et par gange. Spanden var fyldt, så Børge sagde: "Nu pakker jeg sammen og tager hjem". Men, snøren røg ned i havnens sorte vand igen, og mon ikke han stadig står der med vand under næsen?

Daria var sammen med far, men det var hende, der fangede flest. Far var flink til at hjælpe silden af krogen og den unge dame havde i hvert fald fanget over 10.

Sol og sild på kajen – det kan få folk til at stimle sammen.

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.