Naboer forbrændte under brand

Mandag 20. april 2015 kl: 10:21

Naboer forbrændte under brand
Fra politiets døgnrapport 20. april.

To forbrændt under slukning af brand
Østendalsvej i Gjerlev Jylland
SØNDAG Der opstod søndag eftermiddag en brand i et træskur på en landejendom med tilstødende hus. Ejeren og hans nabo forsøgte at slukke branden, før brandvæsenet nåede frem, men under slukningsarbejdet blev de to personer lettere forbrændte. Årsagen til branden er endnu ukendt.


Yngre bilist var spitituspåvirket
Rosenørnsgade i Randers
SØNDAG En 19-årig mandlig bilist blev tidligt søndag standset af en patrulje, som ved udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket over den tilladte grænse. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for spirituskørsel. Løsladt.


Spiritusbilist uden kørekort
Hobrovej i Randers NV
SØNDAG En 45-årig mandlig bilist blev søndag eftermiddag standset af en patrulje, som konstaterede, at manden var spirituspåvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for spirituskørsel samt for kørsel uden førerret. Løsladt.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.