Om kunstskatte i Europas storbyer

Søndag 26. april 2015 kl: 10:22

Om kunstskatte i Europas storbyer
Hendrick Avercamp: Vinterlandskab, ca. 1610.
Planlægger du en rejse til London, Amsterdam eller Madrid og føler du dig ikke klædt ordentlig på? Så er der hjælp at hente i Randers.

Du kan tage med tre kunsthistorikere på lystvandringer gennem den ypperste kunst i en række af Europas storbyer med afsæt i de kunstmuseer og værker, forelæserne altid selv vender tilbage til, når de besøger byerne.

Det sker ved tre forelæsninger på Randers Kunstmuseum - første er om London på onsdag.

Forelæserne ser på et væld af hovedværker i kunsthistorien og giver viden og inspiration, både til dem, der efterfølgende selv planlægger at tage ud for at se på kunst i Europa, og til dem, der vil have et indblik i noget af den bedste kunst i Europa.

* 29. april kl. 19: London: Lektor Anders Troelsen, Institut for Æstetik og Kommunikation - Kunsthistorie. Aarhus Universitet.
* 6. maj kl. 19: Amsterdam: Billedkunstner og cand.mag. i historie og kunsthistorie Jørgen Steinicke.
* 13. maj kl. 19: Madrid: Forfatter, oversætter og cand.mag. Rigmor Kappel Schmidt.

* Sted: Randers Kunstmuseum. Der er entré på de tre forelæsninger.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.