Randers får efteruddannelse i nethandel

Mandag 1. juni 2015 kl: 07:14

Randers får efteruddannelse i nethandel
Den nye Efteruddannelse har fokus på internet-handel.
I denne uge fejres internettet og den digitale økonomi på den landsdækkende festival Internet Week Denmark. I Randers bliver festivalens første dag brugt til at lancere en helt ny efteruddannelse.

Efteruddannelsen har fokus på internet-handel.

Lanceringen af uddannelsen kommer blot halvanden måned efter at Randers fik Danmarks første 2-årige videregående uddannelse til e-købmand. Med de nye uddannelser er Randers blevet et nationalt kraftcenter indenfor e-handel.

Den nye efteruddannelse lanceres på en konference i eftermiddag hos virksomheden Dandomain.

”Randers har teknologiførende virksomheder. Detailhandlen udgør samtidig en platform, hvor vi i fællesskab kan udvikle fremtidens kommercielle forretningsmodeller, hvor nethandel smelter sammen med de fysiske butikker,” siger borgmester Claus Omann Jensen.

eBusiness Randers tilbyder bl.a. kontorfællesskaber, vidensklynger og mentorordninger. Netværkssamarbejdet er også med til at sikre praktikpladser til de studerende på de nye e-handelsuddannelser.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.