Beach DM-finalestævne på Tronholmen

Mandag 15. juni 2015 kl: 10:00

Beach DM-finalestævne på Tronholmen
Foto: Jan Christensen.
Lørdag og søndag den 20.-21. juni kulminerer DHF’s Beach Handball Tour 2015 på Tronholmen i Randers, hvor DM-finalestævnerne løber af stablen med et brag.

Danmarks absolut bedste Beach Handball-spillere brager sammen i Randers for at dyste om Danmarksmesterskabet ved DM-finalestævnet, der er kulminationen på en lille måned med kvalifikationsstævner rundt om i landet.

Lørdag den 20. juni afvikles DM for ungdom, mens det søndag den 21. juni gælder DM for seniorer og oldies.

Det er første gang finalestævnet afvikles i Randers, og i Dansk Håndbold Forbund ser man frem til at genskabe den fantastiske stemning på Tronholmen, som man oplevede ved EM i Beach Handball for to år siden.

”Det bliver helt fantastisk at komme tilbage til Randers og afvikle to dages finalestævne foran det beach-glade Randers-publikum og forhåbentlig genskabe lidt af den festlige stemning, vi oplevede til Beach-EM,” siger DHF’s Beach Handball-konsulent Jonas Langvad.

Ved siden af banerne er der en Aktivitetszone med fartmåler, skuddug, bordfodbold og meget andet – ligesom der er konkurrencer med mulighed for at vinde landskampbilletter.

Der er kampe på Tronholmen midt på formiddagen og helt til klokken ca. 18:00 begge dage. Alle nysgerrige er velkomne til at kigge forbi og mærke sommerstemningen, hvor strandkultur, god musik og fantastisk underholdning kan opleves ganske gratis og med garanti for godt humør.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.