Politiske tricktyve på spil

Fredag 26. juni 2015 kl: 12:54

Politiske tricktyve på spil
Hans Toftdahl, Randers - formand for Det radikale Venstre i Randers Kommune.
LÆSERBREVE Af Hans Toftdahl, Randers - formand for Det radikale Venstre i Randers Kommune.

Jeg læste her i netavisen, at der advares mod tricktyve.

Lige i forbifarten troede jeg, at artiklen handlede om den nye konstituering som Dansk Folkeparti og Venstre egenhændigt har besluttet. I øvrigt med støtte fra to frafaldne socialdemokrater.
Som I har måske set i en artikel her på netavisen den 25. juni, talte Radikale 1. viceborgmester Mogens Nyholm dunder mod den nye konstituering. Det er jeg glad for.

Radikales bagland er meget vrede over en aftale ikke længere er en aftale i vores kommunalbestyrelse. Vi er vrede over Venstres og DF's sololøb i den her sag, som betyder at vi nu mister vores udvalgsplads i Børne og skoleudvalget.

Jeg havde aldrig troet at borgmester Claus Omann Jensen, der er vant til reglerne indenfor erhvervslivet, ville gå med i den her galej, der betyder tre udvalgsformænd uretmæssigt mister deres poster - og Venstre tager selv hele rovet.

Det er trist, det der sker, og Radikale Venstre føler tricktyve har været på spil. Det her skader vores lokale demokrati, og det er ærgerligt for vores borgere og kommunens anseelse ude i omverdenen.

* Reference: NYHOLM STEMTE NEJ TIL OMKONSTITUERING - klik.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.