Så er der gadeteater

Torsdag 2. juli 2015 kl: 08:08

Så er der gadeteater
Sommerteaterskolen KALIMA fylder Randers med finurlige farver, striber, tern m.v. samt glade stemmer og spektakulære forestillinger.

Ingen sommerferie i Randers uden Kalimas kulørte og kraftfulde kunster.

For 16. gang kan du møde 33 glade teaterbørn i selvgjorte kostumer og med festlig sminke og eventyrlige frisure, når de spiller gadeteaterforestillingen "Det du siger, er du selv!" - en forestilling om at respektere andre, hvordan man opføre sig ordentlig overfor hinanden og hvordan man kan opnå respekt fra andre.

De 33 elever i alderen 8 til 13 år vil arbejde ud fra et delvist færdigt manuskript, hvor børnene arbejder med selv at udfylde de tomme huller i fortællingen. På kun fire dage vil børnene lave kostumer, scenografi og færdiggøre forestillingen. Den femte dag er børnene klar med en gadeteaterforestilling fuld af liv, energi og glade smil.

* Kom og oplev forestillingen "Det du siger, er du selv!" lørdag den 4. juli kl. 12.00 på Jens Otto Krags Plads og kl. 13.00 på Rådhustorvet.

- - -

Ugen efter, i uge 28, er det Kalimas 44 ældste elevers tur. De 44 elever er i alderen 13 til 23 år, og skaber selv forestillingen fra bunden ud fra et givent tema.

Temaet i år er respekt og de 44 elever vil angribe temaet fra alle tænkelige og utænkelige vinkler.

De 44 sprælske og energifyldte unge kommer i hjemmelavede fantasifulde kostumer, med vildt og fantasirigt hår.

* Forestillingen "R.E.S.P.E.K.T" spiller lørdag den 11. juli kl. 12.00 på Jens Otto Krags plads og kl. 13.00 på Rådhustorvet.

* Teaterskolen Kalima er støttet økonomisk af Kultur- og fritidsudvalget.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.