Mand sigtet for at klippe ørerne af hundehvalpe

Torsdag 2. juli 2015 kl: 10:24

Mand sigtet for at klippe ørerne af hundehvalpe
En mand meddelte sent onsdag aften politiet, at han havde hørt hundeskrig fra et kolonihavehus.

En patrulje fra Østjyllands Politi kørte til stedet og traf tre mænd og en kvinde. De bemærkede fem hundehvalpe - formentlig Amstaff - i en transportkasse.

Hvalpene havde fået klippet ørerne af, og sårene var friske.

Ved ransagning på stedet fandt politiet rester af hundeører samt bedøvelsesmiddel, sytråd m.v.

En 57-årig mand er sigtet i sagen. Hundehvalpene er transporteret til et dyrehospital og vil komme sig uden men.

- - -

Fra politiets døgnrapport 2. juli:

Narko-bilist standset
Kærgade i Randers SV
ONSDAG En 24-årig mandlig bilist blev onsdag aften standset af en patrulje, som ved narkometertest konstaterede, at manden var påvirket. Anholdt og indbragt til blodprøvetagning. Løsladt senere.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.