Børn gik til valg

Mandag 6. juli 2015 kl: 10:17

Børn gik til valg
Der er ingen tvivl om, hvem der vandt: Gummi Tarzan, som gik til valg på 'nej til mobning'.
Børnene siger nej til mobning: Gummi Tarzan vandt suverænt børnevalget på Randers Bibliotek.

På Randers Bibliotek har der været udskrevet børnevalg. Både Pipi Langstrømpe og Peter Pedal stillede op, men børnene i Randers valgte Gummi Tarzan, der siger nej til mobning.

Gummi Tarzan stillede op til børnevalg med sloganet ’Nej til mobning’. Det var børnene i Randers vilde med. Han vandt suverænt med 62 stemmer ud af de 250 gyldige stemmer.

På en flot andenplads kom børnebogsfrækkerten Vitello, der lover mere slik til børnene. På en delt tredieplads var Pippi Langstrømpe og Peter Pedal. Pippi gik til valg med valgparolen: ’Nej til kedelige ting’, mens Peter Pedal går ind for mere nysgerrighed.

Valgets store taber blev Tiberius Tudefjæs. Han stillede op med mærkesagen ’Ja, flere løgnehistorier’. Desværre for ham fik han ikke en eneste stemme.

Vi kan altså med rette være stolte af børnene i Randers. De er ikke til salg for slik og løgnehistorier, men vil hellere være med til at arbejde for anti-mobning.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.