Mobilbanken i overhalingsbanen

Onsdag 15. juli 2015 kl: 08:11

Mobilbanken i overhalingsbanen
Vi bruger i stigende grad vor smartphone og iPad frem for computeren, når vi skal overføre penge.

I juni var antallet af pengeoverførsler foretaget på smartphones og tablets på niveau med antallet af pengeoverførsler foretaget på computere. Det viser nye tal fra Bankdata, der leverer it til 11 danske pengeinstitutter og dækker hver tredje bankkunde.

Fra andet kvartal 2012 til andet kvartal 2015 er antallet af mobile pengeoverførsler steget med 871 pct., hvorimod antallet af netbanksoverførsler foretaget på en computer kun er steget med 68 pct. i samme periode.

Statistikken gælder hele landet og dermed bankkunderne i Randers.

Antallet af unge netbankbrugere er eksploderet
Det er ikke kun antallet af mobile pengeoverførsler, der er steget markant. Antallet af unge under 18 år, der nu har adgang til net- og mobilbank, er vokset med over 3000 pct. siden juni 2005. Fra 2011 til i dag er antallet mere end femdoblet.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.