Julemanden nu på aktierMandag 17. august 2015 kl: 09:49
Ændringen skal være med til at stikke kuresen rettere af, så fasen med etablering kan komme i mål. På en grund i Randers, ved siden af Graceland Randers - en grund, som Randers Kommune har stillet til rådighed - vil julemand Jan Lund bygge en kopi af julemandens hus 'Kongsgården', hvor julemandens univers kan opleves af alle børn og barnlige sjæle i Danmark, samt at voksne kan genopdage barndommens land. De sidste toethalvt år har julemand Jan Lund udviklet konceptet, som er baseret på 48.000 fortrolige samtaler med børn uden at de voksne har blandet sig. Dels er tiden brugt på at finde de faglige kompetencer, som skal bruges i et sådant projekt, arkitekt, revision, advokat, byggerådgiver, ingeniør m.m. Nu er konceptet klar til at møde investorer/partnere. "Vi bliver hele tiden bekræftet i vores koncept," siger Jan Lund: "Der kommer hele tiden ny ideer og vinkler, som kan sikre nyheder i mange år frem efter åbningen af Kongsgården. Vi har et indeks 100 på 45.000 besøgende, men flere prognoser antyder, at Kongsgården vil trække et sted mellem 100 - 150.000 besøgende om året. "Jeg glæder mig til den kommende dialog med investorer/partnere, hvor vi i fællesskab kan skabe en unik og rentabel oplevelse/forretning, som i denne form ikke findes andre steder i verden," siger julemanden fra Randers, Jan Lund. * Læs evt. mere på www.kongs-gaarden.dk - klik her. * Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook. © Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |