Sejr til den flyvende tandlæge

Søndag 23. august 2015 kl: 09:05

Sejr til den flyvende tandlæge
Peter Andersen - den flyvende tandlæge - vandt i H50 klasse.
Randers Cykleklub af 1910 var arrangør af den 8. afdeling i MTB Webike Cup. Løbet blev kørt i Fussingø skoven, og med ca. 125 deltagere var der stor trængsel på ruten.

RC1910’s rutinerede MTB’er Jonny Jørgensen var endnu engang rutechef, og igen i år var der stor ros til den udfordrende rute i det temmelige kuperede terræn.

Løbet blev vundet af den meget stærke ungdomsrytter Nikolaj Vinter fra Vejle, der var i mål små 10 sek. foran bedste elite rytter, Michael Borup fra Pronghorn Racing.

RC1910 var selv repræsenteret i de to veteranklasser Veteran H40 og Veteran H50.

I H40 blev Henrik Thinggaard, efter et tæt opgør, nr. 2 kun 8 sek. efter vinderen, Steffen Søvsø fra MTB Randers.

Jonny Jørgensen og Peter Aarestrup fik placeringer i H50 som hhv. nr. 12 og nr. 13. H50 klassen blev i øvrigt vundet af den legendariske randrusianske flyvende tandlæge, Peter Andersen, MTB Randers.

* Se de samlede resultater her - klik.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.