Randers Revyen med kød på

Lørdag 29. august 2015 kl: 07:52

Fra venstre Karsten Jansfort, kapelmester Thomas Pakula, Lone Rødbroe, Jacob Morild og Pernille Schrøder. Foto: RANDERSiDAG.dk
Fra venstre Karsten Jansfort, kapelmester Thomas Pakula, Lone Rødbroe, Jacob Morild og Pernille Schrøder. Foto: RANDERSiDAG.dk

Randers Revyen med kød på
Vi røber ikke for meget ved at fortælle, at der også er noget om Ryan Air. Foto: RANDERSiDAG.dk
Mens du læser disse linjer, bakser revyholdet med at skrue årets Randers Revy sammen samt øve de mange indslag og sketches, som en revy består af. Og så er der kød på.

Revyholdet er sat. Det er ikke stort som et fodboldhold, men regner man Pakhuset og dets stab med, manden der spiller musik, ham der laver lys osv., ja, så er der både til hold og reserver.

Randers Revyen - holdet - består i år af skuespillerne Lone Rødbroe og Jacob Morild, som er kendte i den sammenhæng og som kan kalde sig gengangere. Lone Rødbroe har været med i mange år, så alene her er der tale om garvede kræfter.

Ny er derimod Pernille Schrøder og Karsten Jansfort. Jansfort har en solid revybaggrund med sig til Randers. Schrøder er i sig selv et kæmpetalent.

At gå til revy i Randers er en hyggelig pakke. Først er der velkomstdrinks i forhallen i Pakhuset. Herpå spises en fisketallerken med årstidens fisk og skaldyr. Efter forretten er der buffet med forskellige varme retter/stege, dertil forskellige salater og kartofler. Til sidst dessert. Det med stege er nyt og indført, fordi flere mandlige revygæster har sukket efter det også...

Pt. er Randers Revyen stadig under udvikling, og den skal nok blive klar. Der knokles helt frem til premieren onsdag 2. september.

* Billetsalget er i fuld sving. Billetter kan bookes her - klik.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.