11-årig buspassager på sygehuset efter sammenstød

Torsdag 8. oktober 2015 kl: 11:40

11-årig buspassager på sygehuset efter sammenstød
Fra politiets døgnrapport 8. oktober.

Indbrud i beboerklub
Svinget i Randers NØ
ONSDAG Rude aflistet. Der er stjålet et kontant beløb, en plæneklipper mrk. Texas samt en græstrimmer mrk. Husqvarna.


Handsketyveri
Brødregade 8900 Randers
ONSDAG Rude aflistet til en forretning i Brødregade i Randers. Der er stjålet 500 - 1.000 par skindhandsker, ca. otte hatte samt en regnfrakke.


Kvinde i bil ramte cyklist
Mariagervej i Randers
ONSDAG En 72-årig bilist kørte onsdag formiddag ad Mariagervej og foretog en sving ind mod en parkeringsplads. Men hun overså og påkørte en 24-årig kvindelig cyklist. Cyklisten blev efter uheldet bragt til hospitalet til undersøgelse og kunne efterfølgende meldes uskadt.


Kvinde overså bus
Spentrupvej ved Gjerlev
ONSDAG En 56-årig kvindelig bilist kørte onsdag morgen ad Spentrupvej mod et T-kryds, hvor hun svingede til venstre ad Hadsundvej. Hun overså en bus, som kørte mod syd, og så støde de sammen. En 11-årig pige, som var passager i bussen, blev bragt til hospitalet til behandling for lettere personskade.


Påvirket og på to hjul
Havnegade i Randers
TORSDAG En 30-årig mandlig knallertkører blev i nat standset af en patrulje, som ved narkometertest konstaterede, at manden var påvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.