Mand tog kampen op med undveget fange

Torsdag 4. februar 2016 kl: 12:16

Mand tog kampen op med undveget fange
Det gik ikke helt som en indbrudstyv havde forestillet sig, da han - under indbrud - kom til at vække en sovende mand. Han tog nemlig kampen op.

Østjyllands Politi anholdt kl. 00.49 en 33-årig mand fra Randers.

Kort forinden gik den anholdte ind i en garage på Mærsk Andersens Vej i Randers. Først var han inde garagen, hvor han blandt andet stjal et par Sand solbriller og nogle byttepenge fra en bil.

Bagefter gik han til soveværelsesvinduet, hvor han med sin lygte vækkede husets beboer, der indtil da lå og sov. Beboeren antastede manden og satte efter ham, da han forsøgte at flygte. De to kom i tumult, og husets beboer pådrog sig knubs i ansigtet. Men så kom politiet, og den 33-årige mand blev anholdt og taget med til stationen.

Det viste sig, at den anholdte var søgt til afsoning, idet han var undveget, hvorfor han blev sendt til direkte afsoning.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.