Ny SPAR-købmand på Vennelyst Torv

Torsdag 4. februar 2016 kl: 18:42

Købmand Michael Jensen sammen med slagtermester Dennis Nielsen. Foto: RANDERSiDAG.dk
Købmand Michael Jensen sammen med slagtermester Dennis Nielsen. Foto: RANDERSiDAG.dk

Ny SPAR-købmand på Vennelyst Torv
Dagplejemor Lone og ungerne er på vej hjem og køber æbler hos SPAR. Foto: RANDERSiDAG.dk
En ung energisk mand har travlt. Som ny købmand er han godt klar over at der skal bestilles noget. Branchen er hård, og konkurrencen er slem.

Michael Jensen hedder den nye Spar-mand.

Butikken på Vennelyst Torv har egen slagter. Slagtermester Dennis Nielsen har været i Superbest på Bøsbrovej i fem år.

Kunder, der savner det gode kød derfra, kan med fordel besøge Kristrup, og vi spørger, om der stadig vil være færdigretter som hos den tidligere ejer. Det vil der, fortæller Dennis stolt. Der er færdigretter til den enlige travle eller til pensionisterne, der møder gamle bekendte ved køledisken mens de finder livretten.

De bakker hinanden op i købmandsbutikken. Da købmand Jensen bliver fanget af en telefon, springer slagter Jensen straks om bag kassen.

Udenfor i det pragtfulde solskin møder RANDERSiDAG.dk dagplejemor Lone, der har haft fire skønne unger med røde kinder i legestue. Ungerne med smil og snotnæser har det pragtfuldt – vi skal lige herind og have lidt æbler med hjem, siger Lone.

Og på den måde kom endnu en kunde ind til den nye købmand på Vennelyst Torv.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.