Vi glæder os med jer i Binderup

Tirsdag 9. februar 2016 kl: 08:55

Vi glæder os med jer i Binderup
Flemming Østergaard, Fårup - næstformand i Kristendemokraterne i Randers.
LÆSERBREV Af Flemming Østergaard, Pilevænget 14, Fårup - næstformand i Kristendemokraterne i Randers.

I forbindelse med byrådets stillingtagen til Binderup-projektet med opstilling af 5 vindmøller på 130 meters højde, da ser det ud til, at der nu blæser nye vinde i byrådet, idet projektet nu efter alt at dømme bliver sparket til hjørne – ja, måske helt ud af banen.

Og byrådet vil nu gå i gang med at få udarbejdet en helt ny vindmølleplan hvor der så skal udpeges nye egnede områder til opsætning af vindmøller, og efter KD's opfattelse er det kun ret og rimeligt, at området ved Sødring/Udbyhøj friholdes. Der er rigelige med vindmøller derude.

Det er da rigtig glædeligt, og et udtryk for at fornuften har sejret, samt at når grøn energi skal produceres, skal det gøres intelligent og til mindst gene for borgerene.

Og det vil samtidig være fornuftigt, at kommunen udover udarbejdelse af en ny vindmølleplan også benytter anledningen til at revidere kommunens klimaplan.

Og når byrådet om føje måneder så skal tage stilling til eventuelle nye projekter med opsætning af vindmøller, at der til den tid så samtidig skulle foreligge en rapport fra Sundhedsstyrelsen over mulige sundheds-risici. Det vil give byrådet et godt grundlag at træffe afgørelser om nye projekter på.

Det er KD's opfattelse, at der skal ske en omstilling fra fossile brændsler til grøn energi, men lad det dog ske på en intelligent måde og på en måde der er til mindst gene for borgeren i de berørte områder.

Vi ser frem til en fremtidig og konstruktiv debat om en ny vindmølleplan.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.