Ferie på museet

Tirsdag 9. februar 2016 kl: 09:05

Ferie på museet
Lars Bang: Grizzly and Gunpowder, 2014. Riis og Asmussens kunstsamling. Fra udstillingen Enclave.
På Randers Kunstmuseum kan du i vinterferien både male postkort, lytte til spændende og lidt uhyggelige historier og komme med på omvisning i museets aktuelle særudstillinger.

Randers-fortælleren Henrik Kjærgaard-Jensen har ladet sig inspirere af kunstmuseets spændende og fantasirige udstilling Enclave med værker af den yngre kunstner Lars Bang.

En verden med vild natur, ulve, bjørne og skydevåben - men også med børn, karruseller og legedyr. Henriks fortællinger handler på mesterlig vis om børn, der træder i karakter i en farefuld verden og viser vej gennem den.

* Fortællingerne foregår i kunstlaboratoriet på Randers Kunstmuseum lørdag d. 13.2 kl. 11 og tirsdag d. 16.2 kl. 14. og er for børn fra 8 år og deres familie. Der er plads til 45-50 deltagere.

Hvordan ser Niels Ebbesen mon ud i pink, og kan en appelsin være andet end orange? Randers Kunstmuseum lancerer i forbindelse med vinterferien et nyt formidlingstiltag til børn, hvor man kan male og eksperimentere med sine egne postkort.

* Søndag 14. februar kl. 14 er der offentlig omvisning i museets nyåbnede udstillinger Hverdagsbilleder - videokunst i flere dimensioner og Enclave - Lars Bang som vises i museets kunstlaboratorium. Vi kigger på storslået videokunst.

* Kulturhusets cafe er åben i vinterferien og byder på lette anretninger, dejlige kager og skøn kaffe. Cafeen er åben tirsdag til fredag fra kl. 10.30 til 15.30. I weekenderne i vinterferien byder kunstmuseet på gratis kaffe og the og en lille småkage.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.